Sydamerika 2017




Vinteren 2017 var vi 3 uger i Sydamerika
Da der var tale om et land "langt borte" og da vi er helt ukendte med sproget, fik vi Hannibal Rejser til at arrangere en individuel rejse for os. Det var en god idé, Karin Rasmussen var formidabel til at sætte vore upræcise tanker sammen til en spændende rejse.
Vi besøgte Santiago og La Serana i Chile, hvorefter vi i bus kørte over Los Andes til Mendoza i Argentina. Fra Mendoza fløj vi til Buenos Aires og efter nogle dage til Iguazú. Efter nogle dage her fløj vi til São Paulo og videre hjem, til Aalborg Lufthavn. Vi havde flottet os med business-class Aalborg-Santiago og São Paulo-Aalborg. Det synes at være stærkt vanedannende!

Santiago
Her har vi jo været flere gange før, så vi benyttede tiden til at genopfriske byen. Vi boede på Santiago de Chile Carmenere Ecohotel, der udmærkede sig ved at have både en hyggelig have samt en vinkælder. Vi brugte det meste af en dag på et besøg på en vingård Cousiño Macul. Besøget afsluttedes med en kommenteret smagning - det var meget interessant, hvor der blev fokuseret på sammenhængen mellem vin og mad. Vi endte med at købe en af de bedste flasker, som vi senere drak på hotellet.

La Serana - Elqui Valley
La Serana ligger tæt kysten, så man måtte forvente lidt køligere klima. Det var derfor overraskende for os at dagtemperaturen var 35-37 grader - noget, der iøvrigt prægede hele vores rejse. Der er omkring 200.000 indbyggere, og blot 10 km fra La Serana ligger havnebyen Coquimbo. Øst for La Serana møder man Elqui Valley, der strækker sig til Andesbjergene. Elqui Valley er det nordligste vindistikt i Chile, på kanten af Atacama-ørkenen. At køre langs floden gennem den tørre dal er en oplevelse, præget af kaktus-bevoksede bjerge. Der er imidlertid også vin, selvom de fleste vinmarker er beplantet med muscat, der anvendes til pisco-brændevin. Der er 2 winerier i Elqui-dalen: Viña Falernia og Cavas del Valle. Produktionsmetoderne er vidt forskellige, men de 2 vingårde står for noget af det bedste vin, vi har smagt overhovedet. Cavas del Valle sælges udelukkende på stedet, vinene exporteres ikke.
Som det sikkert fremgår, var turen gennem Elqui Valley virkelig en oplevelse.

La Serana er en venlig by med omkring 200000 indbyggere, og det er hyggeligt at sidde på Plaza de Armas og iagtage folkelivet. Den Japanske Have i byen bør også besøges. Vi boede på det hyggelige Hotel Primera Hacienda .  Der er egentlig ikke restaurant på hotellet, men vi spiste ikke desto mindre flere gode måltider, som værtinden Maria serverede.

La Serana ligger et stykke fra kysten, og der synes ikke at være nogen havn. ca. 10 km syd for byen ligger nabobyen Coquimbo, og der er et imponerende marked med fisk & skaldyr. Fra havnen er der flere udflugtsbåde, der giver mulighed for at opleve talrige sæler og fugle på småøerne i området.

Los Andes
Fra La Serena fløj vi tilbage til Santiago, hvorfra vi passerede Andesbjergene i en meget behagelig luksusbus. Det tog vel 6 timers kørsel, afbrudt af 1.5 times told- og paskontroller ved indrejsen til Argentina. Vi så kun få sneklædte tinder, men det var alligevel interessant at se Andesbjergene. Vejen nåede op på 4200 m over havet!

Mendoza
Vores vininteresse var årsagen til, at vi ønskede at besøge Mendoza. Hannibal Rejser havde booket os ind på en halvdags-vintur, og vi besøgte 3 vinerier. Vi havde kun ringe erfaring med argentinske vine, men vi smagte adskillige fremragende vine. Vi besøgte Bodega Benegas, Achaval Ferrer  and Bodega Vistalba, hvor vi fik en aldes overvældende frokost, med tilhørende vine.

Dagtemperaturen lå omkring 37 grader, så vi frøs ikke, men opsøgte skygge, hvor det var muligt. Vi ville gerne have besøgt kunstmuseet, men det var lukket. Der var et par parker, som vi nød at sidde i, men ellers mødte vi ikke andre seværdigheder. Fra Mendoza fløj vi til Buenos Aires.

Buenos Aires
I Buenos Aires var temperaturen om eftermiddagen som i Menzoza, 35-37 grader, og det var årsagen til, at vi brugte en del af tiden i indkøbscentrer med airkondition. Vi var på en rigtig god byrundtur med bus, og fik derved lidt overblik over den store by. Vores rejsearrangør havde booket os ind til en tango-aften: Først en fin middag, bag efter optræden af tangodansere. Henning havde på forhånd været rædselsslagen ved tanken om at skulle danse tango, med det var der ikke tale om, det var et tango-show, og det var meget fint. Desværre måtte man ikke fotografere med blitz, så det blev ikke til så mange fotos. Efter showet blev vi transporteret tilbage til vores hotel, Hotel Mansion Dandi Royal. Det er et specielt hotel, der emmer af tidligere tiders luksus. Der er tangoskole i kælderen, og talrige vægmalerier, der giver romantiske tilbageblik. Der er en meget lille gårdhave, som vi benyttede flittigt. Det var således et umoderne hotel, fyldt med stemning.

Iguazu
Fra Buenoa Aires fløj vi til Iguazu, hvor vi boede på Hotel Loi Suites Iguazu. Hotellet er temmelig moderne, beliggende i junglen, og der er hængebroer mellem de enkelte huse. Vi nød at bo i et stort dobbeltværelse med masser af plads. Af en eller anden grund er dobbeltværelser sjældent udstyret med en stol til hver gæst, men her var der minsanten 2 stole. Det er et hotel, vi gerne besøger igen. Der er en restaurant, hvor vi nød rejsens bedste hvidvin: Alta Vista's Premium Torrontés (forhandles i DK af Sigurd Müllers vinhandel).
Iguazú-vandfaldene er verdens vandrigeste vandfald, og det er helt bestemt en meget stor attraktion. Der er ikke tale om et enkelt vandfald, men omkring 275 forskellige. Vandfaldene ligge på grænsen mellem Brasilien og Argentina. Der er en stor nationalpark på begge sider af vandfaldende, der er på UNESCO's verdensarvsliste. Vandfaldene kan ses fra både den Argentinske og den Brasilianske side, og vi så faldene fra begge sider - 1. dag fra den argentinske, næste dag fra den brasilianske side. Iflg. vores guide skal man se den brasilianske side om formiddagen, hvor den argentinske side så ses i sollyset, så det gjorde vi. Vi så også "Djævelens Gab" - og vi var ude på Iguaçu-floden i en gummibåd og så således vandfaldene "nedefra".
Byen Iguazu kiggede vi lidt på, men dels var det også her 37 grader varmt, og dels var der vist ikke så meget at se. Men for os var Iguazu-vandfaldene turens største oplevelse.
Fra Iguazu kørte vi til Foz Do Iguacu i Brasilien, hvorfra vi fløj til São Paolo og samme dag videre til Amsterdam og Aalborg. Efter vores 3-ugers ferie længtes vi hjem.
Opdateret d. 13.2.2015