Rejser, vin m.m.

Rejser

Næsten hvert år siden 1979 har vi været på skiferie i Norge. Vi har altid lejet hytte, og i de senere år har det været i Rauland i Telemark. Hyttelivet tiltaler os. Tidligere har vi boet i relativt simple hytter - da Henning for mange år siden skulle holde foredrag i Geilo, var der gammeldags "das", men siden er standarden steget betydeligt - der er som regel internet, mikroovn, opvaskemaskine, fjernsyn og ordentlige bademuligheder.
Hver sommer er vi som regel på campingtur. Det er næsten altid udenfor den egentlige ferietid, hvor vi hellere vil passe vores have. Vi startede ud med telt, vistnok i 1979, men siden brugte vi teltvogn i mange år, indtil vi, sammen med Kis' søster, anskaffede campingvogn.


Den første campingvogn var en sammenklap'lig Rapido - den var i sammenklappet tilstand lidt større end teltvognen, og det vakte altid opsigt på campingpladserne, når vi rejste den eller klappede den sammen. Den havde køkken og toilet, men ikke varmeovn. Og den havde ingen slingresikring.





I 2009 købte vi, igen sammen med Kis' søster, en lille Adria Altea. Denne har en gasvarmeovn, køkken, toilet, slingresikring samt en mover. Sidstnævnte betyder, at vi ikke selv behøver skubbe/trække CV'en, og det er især en fordel, når den skal sættes på krogen.



Ud over sommer- og vinterferie har vi flere gange været på andre rejser, bl.a. til europæiske storbyer og til Sydafrika. Stellenbosch er en herlig by.

Vin

Vi går en del op i vin, og alle vores sommerferiemål afspejler altid vores vininteresse. Når vi er ude at rejse, drikker vi altid lokale vine, og for os er det en sport at finde gode vine, der "er bedre end prisen". Det er SÅ let at købe "berømte vine"; blot man vil betale prisen, men en høj pris afspejler langtfra altid tilsvarende kvalitet.
Beskrivelser af vine, herunder kommentarer fra vinskribenter, er ofte meningsløse. Betegnelser som "bløde tanniner" og "mineralitet" er aldeles uden mening for os, det samme kan siges om Ropert Parker-karaktererne - Parker og hans hær af smagere har slet ikke samme smag som os, og vi fatter ikke hvad man skal med 100 points skalaen, hvor de første 80 points aldrig finder anvendelse. Er en rødvin til 89 p bedre end en hvidvin til 87 p? Vores kriterier er 1) finder vi vinen god? og 2) er den prisen værd. Sporten ligger selvsagt i at finde dem, der er mere end prisen værd. Et godt sted at orientere sig er Vinavisen - den udkommer hver søndag, er gratis og blottet for alle mulige fancy vinbedømmelser.
Hvad drikker man til hvad? Vi skal minde om, at moden skifter uhæmmet - før seneste årtusindeskifte hørte ost og rødvin sammmen, idag hører der hvidvin til ost. I filmen Harry og Kammertjeneren fra 1961 funderer 2 arbejdsøgende butlere over, at engang skulle rødvinen i køleskabet, men det skal den ikke mere. Vi kan ikke finde ud af de skiftende vinmoder og gør derfor, hvad vi selv synes om. Men butlerne har ret i, at der er et temperaturproblem, for i Danmark bliver det meste rødvin drukket ved for høj temperatur, og for meget hvidvin ved for lav temperatur.
Hvad drikker man så til hvad? Jamen, man drikker da bare det, man kan lide, uanset farven. Lettere rødvine passer fint til fisk, og overraskende er det nok, at en ikke for sød Gewürztraminer går fint sammen med julegåsen med rødkål og æble-svedskefyld.
Hvad med egetræ? Jamen, ønsker du vin af gæret druemost, eller en drik, lavet på saft fra egetræer? Tønder af eg er dyre, derfor får man nogle steder egetræssmagen frem ved at tilsætte egespåner til vinen, der ofte ligger i cement- eller ståltanke. Selv foretrækker vi ingen eg eller i hvert fald kun eg i sparsomt omfang. Tyske hvidvine er som regel uden præg af eg. Prins Henriks chardonnay "La Cigarelle" har et diskret egepræg; mere må der ikke være.
På rejser drikker vi altid vine fra værtslandet, og gerne lokale hverdagsvine indimellem.
En lille billedserie om vin findes her


Kis og Henning - fælles interesser og aktiviteter
Opdateret d. 10.11.2014
Flag Counter