Hans Christian Pedersen, 1849-1926, og Christiane Christiansen, 1852-1924



Hans Christian Pedersen blev født 08-09-849 i Østergaard, Lyne Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt. Han blev hjemmedøbt 16-09-1849 og fremstillet i kirken 28-10-1849, båret af pigen Ane Joh. Hansen. Faddere var aftægtsmand H Christensen, gårdmand S P Nielsen og ungkarl Joh. Christ. Hansen, alle af Østergaard, samt gårdmand Christen Sørensen af Tarm. Vaccineret 10-06-1851 og Konfirmeret Lyne 1862. Han døde 07-01-1926.



Forædrene var K12-Peder Christian Hansen og K13-Else Sørensen.



Hans Christian blev efter skolegangen uddannet ved landbruget, og ved sit giftermål 1876 overtog hanen parcel på ca, 40 tdr. land + en hedelod, udstykket fra fødegården i Østergaard. Her opførte han gården Godthaab, som han drev indtil 1905, hvor han afhændede den til svigersønnen Peter Bollerup Tang Sørensen. Han blev boende som aftægtsmand, idet der inden afståelsen blev opført en tilbygning til stuehuset, hvori der indrettedes en lejlighed til dem. Om aftægtstiden fortæller datteren Anna bl.a. følgende:"Far gav naboer og venner en håndsrækning, bl.a. ved at vinde garn, som han både hentede og bragte, idet han gerne ville have en daglig spadseretur. Han var en stille og rolig natur, og livet formede sig for ham i stille fred og ro".



Han blev gift 07-11-1876 i Lyne med K07-Christiane Christiansen. Hun var født 7.8.1852 i Krarup, Tistrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt. Foældrene var K14-gårdfæster Christian Christensen og K15-Anne Nielsdatter. Ved dåben 26-09-1852 var fadderne Amme Johanne Christiansen (hendes 23-årige halvsøster), Mads Larsen, begge af krarup, samt gårdmand Mads Christensen fra Olling i Thorstrup Sogn, og Jens Christensen, Tistrup.



Datteren Anna fortæller om moderen, at "mors far døde fra sin anden hustru, som derefter sad tilbage med 6 små børn. Mor måtte derfor tidligt ud at tjene og havde forskellige pladser, sidst hos Ellitz Cathrine på Østergaard, hvor hun blev gode venner med sønnen Hans Christian, som så i 1876 blev hendes mand. Hun var et meget elskeligt menneske, som altid ydede hjælp og trøst, hvorder var sorg eller sygdom til huse, men ellers var hun en Hjemmets Kvinde, og far og mor havde det godt og trygt i deres små stuer de sidste år. Begge ligger begravede på Lyne kirkegård, hvor vi børn har rejst en mindesten for dem". Hun døde 01-06-1924. Nedenstående billede er "klippet" fra familiebilledet, og viser de 2 omkring 1905.















Mailadresse

Skriv venligst såfremt du har yderligere oplysninger.









Opdateret d. 11.10.2011