"En mønsterbryders bekendelser"





Hvorfor finder en ung nyudlært isenkræmmerlærling på at forlade sit miljø? Hvad var det, der drev mig til at blive det, der idag betegnes som mønsterbryder og bryde den sociale arv? Ingen i min familie havde nogen højere skoleuddannelse, og der var ingen opfordring hjemmefra til at påbegynde en højere uddannelse - "find dig dog et rigtigt arbejde" blev sagt mange gange, mens jeg supplerede min skoleuddannelse med at tage præliminæreksamen på aftenskole, det var faktisk ikke så let. Jeg boede hjemme hos min mor (mine forældre var skilt), men jeg havde en nogenlunde indtægt som halvdags-bogholder og lå således ikke nogen til last. Nogen særlig plan med skolegangen havde jeg ikke, men jeg fortsatte efter præliminæreksamen på studenterkursus. I 1966 blev jeg student og høstede så lidt anerkendelse derfor hos familien, som vist først da indså, at "jeg kunne godt alligevel".

Det videre forløb var først uddannelse til tandlæge, hvor jeg i studietiden arbejdede som taxachauffør, og senere til læge. Til overflod blev jeg både specialtandlæge, speciallæge, PhD (lic.odont.) og dr.med., og det er vel så'en set at nå ret langt fra at være en bette knægt, der i kommuneskolen blev bedømt til ikke at være boglig egnet.

Om "det boglige" bør vel nævnes, at jeg i hele min skoletid var en flittig gæst på de kommunale biblioteker, og jeg havde altid bøger med i skole, til brug i frikvartererne. Jeg har ikke megen erindring om, hvad jeg læste, men jeg husker, at jeg havde Hemmingways samtlige oversatte værker bag mig, da jeg startede i mellemskolen.

En objektiv iagtager kunne måske have set lidt anderledes på den sære dreng, der læste og læste i frikvartererne, men aldrig lavede sine lektier?

Selvtilliden vendte imidlertid tilbage, efter at jeg på Købmandsskolen bestod handelsmedhjælpereksamen med overraskende resultat - måske skal hele forløbet ses i den sammenhæng?

Iøvrigt læser jeg stadig ca. 1 bog om dagen.

Som tandlæge og læge gik mine interesser somme tider på langfart, og jeg udviklede interesse for videnskabeligt arbejde. Mine bedste år var dem, hvor jeg under beskedne forhold beskæftigede mig med forskning. Lavprisforskning vel at mærke, der var ikke noget "Rigshospital" over min forskning.

På Århus Tandlægeskole savnede jeg desværre et frugtbart forskningsmiljø.











Valid XHTML 1.0 Transitional

Opdateret d. 25.10.2014

free counter