Camping 2013



Årets campingtur foregik fra sidst i August til 14. September, ca. 3 uger.
Vi var først 3 døgn i Harzen, ved Quedlinburg, berømt for sine mange bindingsværkshuse, som har bragt byen på UNESCO's liste. Vi har været der før, så der var tale om et gensyn, og denne gang så vi også slottet. Vi boede på campingpladsen i Gernrode, ca. 10 km fra Quedlinburg. Med 10 pladser er det nok den mindste plads, vi har besøgt, men også den eneste, hvor der til hver var knyttet privat badeværelse. Til gengæld var der ikke fungerende internet.

Fra Gernrode kørte vi sydpå, og efter en enkelt overnatning i nærheden af Freiburg, kom vi til Camping Les Ripettes, lidt nord for Macon. Her var der internet, hvis man placerede sig ved det ikke særligt hotte "spot" udenfor kontoret. Til gengæld var parcellerne meget store. I Maconnais fremstilles de herligste hvidvine (Saint-Véran, Pouilly-Fuissé m.fl.), alle på Chardonnay. Priserne er ca. det halve af, hvad vi betaler i Danmark, hvor udvalget af disse vine iøvrigt ikke er så stort.

Idet vi skævede til vejrudsigten fortsatte vi til Perigord Noir, hvor vi boede i 8 dag på Camping Bleu Soleil  ved landsbyen Rouffignac. "Blå Sol" siger os ingenting, men pladsen var fin og parcellerne store. Internet var igen via et lunkent "spot" ved kontoret, hastigheden gjorde det umuligt et checke bankkonti, men enkelte mails passerede dog. Den berømte grotte ved Rouffignac besøgte vi. I grotten køres man rundt i et lille tog, og det er jo meget alderdoms-venligt, men man måtte desværre ikke fotografere. Vi kørte iøvrigt rundt i hele området, mellem Dordogne og Lot, og besøgte da også Chateau de Cayx. Desværre var Hans Højhed ikke hjemme, han var vist stået til søs, men vi smagte på de herlige vine herfra. Og de ER virkelig herlige. I Danmark forhandles hans vine af H J Hansen, men sikkert også af andre.

Vores TomTom Go Live-navigator forsynede os med vejrudsigter, og da der blev lovet regn og kulde, startede vi hjemturen. Meget originalt gik den tilbage til camping Les Ripettes i Maconnais, og derefter videre til Ribeauville. Her var der temmelig køligt, og som vanligt vrimlede pladsen med frysende danske campister. Når pladsen er så populær blandt danskere, skyldes det måske at der er velfungerende gratis Wi-Fi overalt, men måske også, at fruen i receptionen efter 6 års undervisning taler dansk (foruden tysk, engelsk og fransk).

På hjemturen undgik vi de benzin-slugende Kasselbakker ved at bo et par dage på den glimrende Knaus-campingpark i Escvhwege, øst for Kassel. Escvhwege er iøvrigt en u-turistet, se-værdig by.

Turen kostede godt 20.000 kr - noget, vi blev klar over, da Henning's VISA-kort pludselig var spærret. Kontakt til banken afslørede, at valutagrænsen på 20.000/måned var overskredet. Det skal her nævnes, at vi havde indkøbt en del herlige og ikke helt billige vine, som vi havde med hjem, bl.a. fra kooperativet i Sigoules. Deres hjemmeside fngerer ikke altid, men deres Legende er en vin fra Saussignac, som kun kommer i de allerbedste år, og til 14 ØJRO'er pr. flaske løb det noget op for denne helt uforlignelige vin. På vejen hjem købte vi iøvrigt ind i Kienzheim, Alsace, hos vores forhandler gennem mange år, Joseph Spannagel. Denne 83-årige vinhandler, som ikke findes på internettet, kan du se billede af i billedserien om Alsace. Vinene er helt i toppen, og priserne er rimelige. Men det er iblandt lidt vanskeligt at forstå hans tyskklingende lokale blandingssprog.

Internet
Det er et betydeligt irritations-moment, at der var så dårlig internet-forbindelse (næsten) på alle campingpladser. I camping-fortegnelserne er som regel kun angivet OM der er internet, og om det er gratis, intet om kvaliteten. Kun i Ribeauville fandt vi anvendelig netforbindelse. En brugbar netforbindelse er ret nødvendig for at kunne orientere sig om vejret. Uden den venlige dame inde i TomTom'en havde vi været helt lost. Retfærdigvis skal dog nævnes, at der også var et par pladser, hvor vi ikke brugte internet.

Opdateret d. 6.10.2013